PopulærtDP World TourAfstandsmålere er tilladt under US PGA Championship

Afstandsmålere er tilladt under US PGA Championship

Under US PGA Championship 2021 må deltagerne bruge afstandsmålere under turneringsrunderne.

På flere mindre tours har deltagerne gennem flere år måtte bruge afstandmålere, men det er første gang under en major. Det blev offentliggjort i februar, men bl.a. gik det først op for Tony Finau under tirsdagens pressemøde.

Finau var noget overrasket over nyheden, men som mange andre spillere og caddier, tror han dog ikke det får den store betydning.

– Det vidste jeg ikke. Jeg har ikke haft tid til at tænke over det, men jeg er sikker på, at jeg vil gøre som jeg plejer, så jeg kigger i baneguiden og skridter det af med min caddie. Der er mange tal, og for os handler det om mere end afstanden til hullet. Men de er interessant, sagde Finau.

Mange vil fortsat skridte afstandene af

Som de der har spillet med de bedste amatører og/eller professionelle vil vide, så kan de på rygraden hurtigt udregne afstande ved hjælp af afstandsmarkeringer i banen, i baneguide og den daglige flagplacering. For dem handler det dog oftest også primært om hvor på greenen de vil lande bolden, og ikke kun afstanden til flaget (som de hurtigt kender).

Afstandsmålerne kan dog måske særligt være brugbare, når spillerne har slået skævt.

PGA of America håber det vil give et bedre tempo på banen, men for nogle spillere vil det nok i første omgang blive brugt som et ekstra check, så der er også dem som frygter, at det faktisk vil tage lidt længere tid. Der er derfor også flere både spillere og caddier, som er lidt skeptiske overfor, at det vil give hurtigere runder.

Også tilladt for damerne og seniorerne

US PGA Championship arrangeres af PGA of America, som har tilladt afstandsmålere i alle deres tre majors. Det er således også tilladt under seniorernes KitchenAid Senior PGA Championship og damernes KPMG Women’s PGA Championship.

Har været tilladt i private runder siden 2006 og på mindre tours

Siden 2006 har afstandsmålere været tilladt i almindelige private runder siden 2006. De seneste år har det også været tilladt at bruge for elite-amatører og på mindre professionelle tours som ECCO Tour.

En detaljeret baneguide – Foto: golfsupport.nl

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk