Aditi Ashok fra Indien vandt Andalucia Costa del Sol Open de Espana, som var sæsonfinalen på Ladies European Tour. Trichat Cheenglab vandt Race to Costa del Sol ranglisten, og blev Årets rookie.
Smilla Sønderby blev ikke klar ovenpå sin skade, så Nicole Broch Estrup var eneste danske deltager. Nicole begyndte finaledagen på en delt 18. plads, og med en runde i par sluttede hun som nr. 21 i -4.
Aditi Ashok vandt for femte gang
Inden finalerunden førte Kirsten Rudgeley i -13 foran Anne Van Dam og Aditi Ashok i -11.
Med en runde i -6 vandt Aditi Ashok i -17 foran Anne Van Dam i -15 og Ana Pelaez Trivino i -13, mens Linn Grant og Kirsten Rudgeley delte 4. pladsen i -12.
Det var 25-årige Aditi Ashoks fjerde sejr på LET, da hun tidligere har vundet Hero Women’s Indian Open 2016, Qatar Ladies Open 2016, Fatima Bint Mubarak Ladies Open 2017 og Magical Kenya Ladies Open 2023. Hun vandt også LET Tourskolen 2016.
De seneste år har hun spillet på LPGA, hvor hun blev nr. 41 på ranglisten i år.
Trichat Cheenglab vandt ranglisten
Inden turneringen havde seks spillere muligheden for at vinde Race to Costa del Sol ranglisten. Vinderen blev Trichat Cheenglab fra Thailand, som også blev Årets rookie.
For at vinde ranglisten får Trichat Cheenglab en bonus på 125.000 €. Der var 75.000 € til nr. 2 og 50.000 € til nr. 3, som blev henholdsvis Celine Boutier og Diksha Dagar.
Mere om ranglisten følger i senere artikel.