LIV GolfAbraham Ancer og Crushers GC vandt LIV Golf Hong Kong

Abraham Ancer og Crushers GC vandt LIV Golf Hong Kong

Abraham Ancer vandt den individuelle turnering ved LIV Golf Hong Kong, mens Bryson DeChambeaus Crushers GC igen kom bagfra og vandt holdturneringen. Ovenfor er der højdepunkter fra finalerunden, som Anthony Kim gik i -5.

Inden finalerunde på LIV Golf Hong Kong, hvor der var mange tusinde tilskuere, førte Abraham Ancer i -15 foran Harold Varner III og Eugenio Chacarra i -10. De tre afsluttede dog med runder i henholdsvis +2, +1 og +1.

For Abraham Ancer i -13 var det dog nok til at komme i omspil mod Paul Casey og Cameron Smith. Det vandt Ancer med en birdie, mens både Casey og Smith lavede bogeys på det svære 18. hul.

Joaquin Niemann og Carlos Ortiz delte 4. pladsen i -12 foran Kevin Na og Bryson DeChambeau i -11.

Det var 33-årige Abraham Ancers første LIV Golf sejr. Han vandt PIF Saudi International 2023 på Asian Tour og WGC – FedEx St. Jude Invitational 2021 på PGA Tour og DP World Tour. Han har også vundet i Australien med sejr i Emirates Australian Open 2018, så hans sejre har været spredt ud over kloden.

Anthony Kim gik finalerunden i -5

I sin anden turnering efter næsten 12 års pause, begyndte Anthony Kim med runder i +6 og +2. Men i finalerunden rykkede han frem med syv birdies og to bogeys for en 65’er. Runden i -5 gav han en 50. plads i +3 blandt de 54 deltagere, og den giver håb om gode resultater.

– Det er kun én runde. Det er kun én runde golf, men jeg spillede på den rigtige måde uden noget ekstraordinært, sagde Anthony Kim efter runden.

I den kommende uge er Anthony Kim og flere andre LIV Golf spillere med i International Series Macau på Asian Tour. Den næste LIV Golf turnering er Miami fra den 5. – 7. april.

Anthony Kim under LIV Golf Hong Kong 2024 – Foto: Mike Stobe / LIV Golf
Holdturneringen blev vundet af Crushers GC

Sergio Garcias Fireballs GC førte holdturneringen i -28 foran Ripper GC i -25 inden finalerunden. Men det var Crushers GC der for anden uge i træk kom bagfra, da de med en runde i -14 vandt i -35 foran Torque GC i -33 og Ripper GC i -32. Fiireballs GC blev nr. 6 i -27 da de afsluttede med en score i +1

Crushers GC er med Bryson DeChambeau, Charles Howell III, Anirban Lahiri og Paul Casey, mens Joaquinn Niemann er kaptajn for Torque GC og Cameron Smith for Ripper GC.

4 mio. $ for sejren

Som i de øvrige regulære LIV Golf turneringer blev der spillet om 25 mio. $ med 20 mio. $ i den individuelle turnering, hvoraf vinderen fik 4 mio. $ for sejren svarende til 27 mio. danske kroner.

Der var 5 mio. $ i holdturneringen med 3 mio. $ til vinderne, 1,5 mio. $ til nr. 2 og 500.000 $ til nr. 3. Det er beløb de fire spillere på holdet deler.

LIV Golf Hong Kong, resultat

Crushers GC med Anirban Lahiri, Bryson DeChambeau, Charles Howel III og Paul Casey efter holdsejren i LIV Golf Hong Kong 2024 – Foto: Montana Pritchard / LIV Golf

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk