25-årige Jon Rahm valgt som Årets spiller 2019 på Europa Touren, eller Hilton European Tour Golfer of the Year som hæderen officielt hedder.
Det er et panel af golfjournalister som vælger modtageren af den fornemme hæder. Særligt The Open vinderen Shane Lowry var også med i opløbet om, hvem der skulle modtage prisen.
Med tre sejre heriblandt sæsonfinalen DP World Tour Championship, Dubai vandt Jon Rahm Race to Dubai 2019 ranglisten.
Den eneste anden fra Spanien som har vundet Race to Dubai / Order of Merit er Severiano Ballesteros, der vandt ranglisten sjette og sidste gang i 1991. Tre er blevet European Tour’s Golfer of the Year med Ballesteros i 1986, 88 og 91, mens Sergio Garcia fik hæderen i 2017.
– Det er en stor ære for mig, at blive Hilton European Tour Golfer of the Year, siger Jon Rahm i en pressemeddelelse og fortsatte:
– Jeg er ydmyg over at få endnu en hæder, som Seve også modtog, og jeg er stolt over det jeg har opnået i år.
Rahm har vundet seks gange på Europa Touren og tre gange på PGA Tour
Han spiller primært på PGA Tour, men spillede alligevel 13 tællende Europa Tour turneringer i 2019, hvoraf de syv var majors og WGC turneringer. Han vandt tre gange med sejre i Dubai Duty Free Irish Open, Mutuactivitos Open de España og DP World Tour Championship Dubai, mens han blev nr. 2 i Estrella Damm N.A. Andalucia Valderrama Masters og BMW PGA Championship.
Han blev årets rookie på Europa Touren i 2017 og har vundet seks ud af blot 40 turneringer på Europa Touren, hvoraf de 14 har været majors og 11 WGC turneringer, Det er således seks sejre i 15 “regulære” turneringer, hvilket er ganske imponerende.
På PGA Tour har Jon Rahm vundet tre gange og senest Zurich Classic of New Orleans 2019 sammen med Ryan Palmer.
Alle vindere siden 1985
Nedenfor ses alle modtagere af hæderen som European Tour Golfer of the Year siden den første gang blev givet i 1985. Europa Touren blev grundlagt i 1972.
Ni har modtaget hæderen mere end en gang. Colin Montgomerie har været Golfer of the Year fire gange i 1995, 1996, 1997 og 1999, mens Rory McIlroy, Lee Westwood, Ernie Els, Nick Faldo og Seve Ballesteros hver især har modtaget hæderen tre gange. Henrik Stenson, Padraig Harrington og Bernhard Langer har været Golfer of the Year to gange.
År | European Tour Golfer of the Year | Land |
2019 | Jon Rahm | Spanien |
2018 | Francesco Molinari | Italien |
2017 | Sergio García | Spanien |
2016 | Henrik Stenson | Sverige |
2015 | Rory McIlroy | Nordirland |
2014 | Rory McIlroy | Nordirland |
2013 | Henrik Stenson | Sverige |
2012 | Rory McIlroy | Nordirland |
2011 | Luke Donald | England |
2010 | Martin Kaymer & Graeme McDowell | Tyskland Nordirland |
2009 | Lee Westwood | England |
2008 | Padraig Harrington | Irland |
2007 | Padraig Harrington | Irland |
2006 | Paul Casey | England |
2005 | Michael Campbell | New Zealand |
2004 | Vijay Singh | Fiji |
2003 | Ernie Els | Sydafrika |
2002 | Ernie Els | Sydafrika |
2001 | Retief Goosen | Sydafrika |
2000 | Lee Westwood | England |
1999 | Colin Montgomerie | Skotland |
1998 | Lee Westwood | England |
1997 | Colin Montgomerie | Skotland |
1996 | Colin Montgomerie | Skotland |
1995 | Colin Montgomerie | Skotland |
1994 | Ernie Els | Sydafrika |
1993 | Bernhard Langer | Tyskland |
1992 | Nick Faldo | England |
1991 | Seve Ballesteros | Spanien |
1990 | Nick Faldo | England |
1989 | Nick Faldo | England |
1988 | Seve Ballesteros | Spanien |
1987 | Ian Woosnam | Wales |
1986 | Seve Ballesteros | Spanien |
1985 | Bernhard Langer | Tyskland |