AnbefaletÅrets rookie på Europa Touren 2017

Årets rookie på Europa Touren 2017

Ikke overraskende blev Jon Rahm årets rookie på Europa Touren i 2017. Hæderen tildeles den rookie, som slutter højest på Race to Dubai ranglisten, så allerede inden sæsonfinalen var han sikker på at få tildelt hæderen.

Nr. 4 på Race to Dubai og nr. 5 på verdensranglisten

Inden sæsonfinalen er 23-årige Jon Rahm fra Spanien nr. 4 på Race to Dubai ranglisten, mens han er nr. 5 på verdensranglisten.

Hans nærmeste konkurrenter på Race to Dubai ranglisten er Dylan Fritelli fra Sydafrika på 20. pladsen, japanske Hideto Tanihara på 25. pladsen, engelske Jordan Smith på 26. pladsen, og Ryan Fox fra New Zealand på 34. pladsen, men ingen af dem kan overhale ham.

Jon Rahm blev medlem af Europa Touren i marts, hvorefter han blev nr. 3 i WGC – Mexico Championship efterfulgt af en 2. plads i WGC – Dell Technologies Match Play. I juli vandt han Dubai Duty Free Irish Open hosted by the Rory Foundation. Sæsonfinalen i Dubai er hans 13. tællende Europa Tour turnering i år.

På PGA Tour vandt han Farmers Insurance Open 2017.

Verdens bedste amatør i 60 uger

Som amatør spillede Jon Rahm for Arizona State University, hvor han vandt 11 turneringer. I 2015 og frem til juni 2016, hvor han blev professionel, tilbragte han sammenlagt 60 uger som nr. 1 på amatørernes verdensrangliste, hvilke er flere end nogen anden siden den blev indført i 2007.

Først europæer siden 2012

Frem til 2012 var det kun europæere, som kunne blive Sir Henry Cotton Rookie of the Year på Europa Touren. Siden da har amerikanerne Peter Uihlein i 2013 og Brooks Koepka i 2014 fået tildelt hæderen efterfulgt af sydkoreanerne Byeong-hun An i 2015 og Jeunghun Wang i 2016.

Jon Rahm er således den første europæer siden Ricardo Santos fra Portugal blev årets rookie i 2012.

Thomas Bjørn fik hæderen i 1996 som den hidtil eneste dansker.

Nye regler i 2013 og igen i 2016

Frem til og med 2012 skulle årets rookie være en spiller fra Europa. Det lyder måske underligt, men det skyldes historien bag hæderen og betingelserne, der blev vedtaget i samarbejde med den tredobbelte The Open vinder Sir Henry Cotton, som prisen er opkaldt efter.

Hæderen blev uddelt første gang i 1960 af det britiske PGA til en britisk spiller. Europa Touren blev først stiftet i 1972, hvor de overtog uddelingen af prisen, som så gik til bedste nye europæer på Europa Touren.

Fra 2013 sæsonen blev reglerne ændret, så hæderen kunne uddeles til alle nationaliteter det første år, hvor han var fuldt medlem af Europa Touren.

Det var et panel bestående af ansatte hos Europa Touren, R&A og journalister fra Association of Golf Writers, som valgte årets rookie. Det har ofte været den spiller som sluttede højst på ranglisten, men det har ikke altid været tilfældet.

Fra 2016 blev reglerne ændret igen, så årets rookie nu er det nye medlem, som slutter højest på Race to Dubai ranglisten.

Alle vindere siden 1960

Nedenfor ses alle vindere af Sir Henry Cotton Rookie of the Year Award siden den blev indført i 1960:

ÅrSpillerLand
2017Jon RahmSpanien
2016Jeunghun WangSydkorea
2015Byeong Hun AnSydkorea
2014Brooks KoepkaUSA
2013Peter UihleinUSA
2012Ricardo SantosPortugal
2011Tom LewisEngland
2010Matteo ManasseroItalien
2009Chris WoodEngland
2008Pablo LarrazábalSpanien
2007Martin KaymerTyskland
2006Marc WarrenSkotland
2005Gonzalo Fernandez-CastañoSpanien
2004Scott DrummondSkotland
2003Peter LawrieIrland
2002Nick DoughertyEngland
2001Paul CaseyEngland
2000Ian PoulterEngland
1999Sergio GarciaSpanien
1998Olivier EdmondFrankrig
1997Scott HendersonSkotland
1996Thomas BjørnDanmark
1995Jarmo SandelinSverige
1994Jonathan LomasEngland
1993Gary OrrSkotland
1992Jim PayneEngland
1991Per-Ulrik JohanssonSverige
1990Russell ClaydonEngland
1989Paul BroadhurstEngland
1988Colin MontgomerieSkotland
1987Peter BakerEngland
1986José María OlazábalSpanien
1985Paul ThomasWales
1984Philip ParkinWales
1983Grant TurnerEngland
1982Gordon Brand Jnr.Skotland
1981Jeremy BennettEngland
1980Paul HoadEngland
1979Mike MillerSkotland
1978Sandy LyleSkotland
1977Sir Nick FaldoEngland
1976Mark JamesEngland
1975Ingen uddeling
1974Carl MasonEngland
1973Philip ElsonEngland
1972Sam TorranceSkotland
1971David LlewellynWales
1970Stuart BrownEngland
1969Peter OosterhuisEngland
1968Bernard GallacherSkotland
1967Ingen uddeling
1966Robin LiddleSkotland
1965Ingen uddeling
1964Ingen uddeling
1963Tony JacklinEngland
1962Ingen uddeling
1961Alex CaygillEngland
1960Tommy GoodwinEngland

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk