Svenske Åke Nilsson vandt fredag Kellers Park Masters foran islandske Axel Boasson. Mads Vibe-Hastrup og Niklas Nørgaard Møller sluttede på en flot delt fjerdeplads.
Åke Nilsson indledte dagen i spidsen for Kellers Park Masters, men på trods af lidt bump på vejen, hev den rutinerede svensker til sidst sejren i land. Åke Nilsson slutter på 42 point i det modificerede stableford system, mens Axel Boasson på andenpladsen havde 40 point. Den mangeårige Challenge Tour spiller, Niklas Lemke sluttede på tredjepladsen med 39 point.
Mads Vibe-Hastrup comeback med bund i
Mads Vibe-Hastrup snuppede en fornem fjerdeplads og satte en tyk streg under, at der er bund i hans comeback. En eagle på dagens ottende hul var stærkt medvirkende til, at “Viben” holdt sig til i toppen, hvor ugens pointhøst til sidst beløb sig til 35 af slags. Samme antal point opnåede Danmarks nye håb, Niklas Nørgaard Møller fra Kokkedal Golfklub. Møller har længe banket på til et stort gennembrud, og måske dagens flotte fjerdeplads var begyndelsen til dette for Team Made in Denmark spilleren.
Der var desuden fine resultater til Benjamin Poke og Daniel Løkke, mens Victor Østerby med en 21. plads snuppede lidt værdifulde point til GolfBox Nordic Golf League Ranking, hvor han avancerede til en fjerdeplads. Ved slutningen af året rykker top-5 på denne liste direkte på European Challenge Tour 2018.
På GolfBox Nordic Golf Legaue Ranking
Se resultatet af Kellers Park Masters 2017 her.