RejserDanmark, rejserÅben Sportsdag i HimmerLand gav gæsterne sved på panden

Åben Sportsdag i HimmerLand gav gæsterne sved på panden

Den 17. august åbnede HimmerLand Multihal, og i forbindelse med fejringen af den store milepæl, afholdte HimmerLand den 9. september en Åben Sportsdag, hvor alle, der havde lyst til at opleve de nye og nu mange flere faciliteter, kunne komme forbi.

Træningshold, bowling, padel-turnering, minigolf, fitness, foredrag om sundhed, fodbold tricks med Brian ”Brizze” og golfsimulator. Det var blot nogle af de aktiviteter, der stod på oplevelsesmenuen i HimmerLand lørdag den 9. september.

HimmerLand Sportsdag 2023, fodbold tricks med Brian ”Brizze” – Foto: PR
En aktiv dag

Aktivitetsafdelingen i HimmerLand har længe haft travlt med forberedelserne til dagen, som var den første af sin slags.

– Vejret har været fantastisk, og det virker til at gæsterne har været meget begejstret for vores initiativ, som er noget, vi gør for første gang. Vi vil gerne vise frem, at vi er et resort med forskellige aktiviteter, og at der er noget for alle, og det håber jeg også gæsterne kunne fornemme, siger Aktivitetschef i HimmerLand Kristoffer Nüchel Sørensen og fortsætter:

– HimmerLand har været synonym med golf i lang tid, og er det selvfølgelig stadig, men nu kan vi bare tilbyde endnu mere hele året – også på golfen med vores nye simulatorer. Det bliver spændende, når endnu flere for øjnene op for vores nye aktiviteter og muligheder.

HimmerLand Padel – Foto: PR

Til sportsdagen blev der uddelt et kort over hele resortet, så gæsterne kunne få et overblik over de mange muligheder.

Klar igen en anden gang

Rasmus Meinert Mortensen tog turen fra Århus sammen med tre kammerater for at være med til sportsdagen.

– Jeg så begivenheden på de sociale medier, og syntes det lød spændende med alle de aktiviteter, man kunne prøve. Så jeg spurgte et par kammerater om de var friske. Vi spiller alle sammen padel, så selvfølgelig skulle vi prøve americano-turneringen (padelturnering), siger Rasmus og fortsætter:

– Vi har prøvet mange ting i dag, som vi normalt ikke ville prøve, og det er jo mega fedt, at kunne få lov til. Vi er i hvert fald klar igen en anden gang.

Rasmus Meinert Mortensen – Foto: PR
En aktiv dag

I HimmerLand var det ikke kun gæsterne, der var begejstret for initiativet. Også Director of Sales & Marketing, Helle Thomasberg, var glad for at hilse på de fremmødte gæster. Hun havde fået rollen at guide gæsterne og byde dem velkommen på dagen.

– Vi er meget glade for alle dem, der kom forbi i dag, og vi håber de fik øjnene op for alt det, vi kan tilbyde – og der kommer meget mere, siger Helle Thomasberg og fortsætter:

– Multihallen har åbnet for mange nye muligheder og nye målgrupper, og vi glæder os rigtig meget til at lave endnu flere arrangementer med foredrag, konferencer, messer, store events, koncerter og måske i fremtiden flere sportsdage.

Der går da heller ikke længe, før HimmerLand er klar med de næste events. Allerede den 14. oktober afholdes der foredrag og tapas med Mikael Kamber, og den 12. oktober afholdes der koncert med Oh Land og spisning i HimmerLand Multihal.

HimmerLand Multihal – Foto: PR

Fakta om Åben Sportsdag

  • Stort set alle HimmerLands aktiviteter har været tilgængelige på sportsdagen

Heriblandt:

  • Padelturnering
  • Holdtræning i fitness-centeret
  • Foredrag
  • Minigolf
  • Golfundervisning
  • Fodboldtricks med Brian Brizze, som er en af Danmarks bedste fodboldkunstnere
  • Bowling
  • Golf på Pay & Play
  • Bowling
  • Badminton

Det er første gang HimmerLand afholder sportsdag.

HimmerLand minigolf – Foto: PR
HimmerLand Sportsdag 2023, fodbold tricks med Brian ”Brizze” – Foto: PR
HimmerLand Sportsdag 2023, Bodyflow – Foto: PR
HimmerLand Sportsdag 2023, Driving Rangen – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk