Endelig fremme. Det tog hele dagen at komme til Stykkishólmur fra Vestmannaøerne, dels pga. vejrliget, dels pga. rejseafbrydelserne i Selfoss og Borgarnes.
Hótel Stykkishólmur forkæler ikke kun øjet med udsigten til en civiliseret golfbane omgivet af vild natur, men også maven med udsigten til vilde kager på et civiliseret værelse med puttiengle over sengen.
Udsigten fra restauranten på hotellet fejler heller ikke noget. Med mindre man synes Stykkishólmkirken (øverst t.v.) med sin futuristiske arkitektur og dominerende placering er en aparte kontrast til bymidtens ældre, velbevarede huse.
De hvidvinsdampede, friskfangede islandske blåmuslinger kan derimod ikke diskuteres. Faktisk har denne elsker af moules marinières aldrig før set så store og flotte blåmuslinger. Hverken i Glyngøre eller Saint-Malo!
Det kan være svært at komme ud af fjerene, når fjerene er af bedste kvalitet. Og det kan være svært at forlade et morgenbord, når morgenbordet er af bedste kvalitet. Men omsider er turisten klar til en rundtur på Mostri Golf Club, som også lyder navnet Víkurvöllur. Golfbanen ligger ganske vist lige neden for Hótel Stykkishólmur, men banen er privatejet og har altså ikke noget med hotellet at gøre.
Der er ingen golfspillere på banen, og klubhuset er også mennesketomt. Så det bliver en rask gåtur over fairway og lava og klipper, uden kølle og bold – og uden selskab.
En islandsk golfspiller i Reykjavík fortalte forleden, at banen her i Stykkishólmur er typisk for de mange ni-hullers baner, som ligger spredt ud over hele Island. Den er placeret ved en elv, en sø eller havet, er velplejet og velbesøgt, og udgør en stor kontrast til den omkringliggende dramatiske natur.
Beskrivelsen af den typiske islandske golfbane passer som hånd i golfhandske på Mostri Golfklub.
Lige bortset fra, at den ikke er velbesøgt. I hvert fald ikke denne tidlige onsdag morgen.
Græsset er velplejet, og det lasede flag viser, at blæsten ofte går frisk over Breiðafjörðurs vande, og at flagdugene fortjener at blive udskiftet. Men det er jo også først på sæsonen.
På helt klare dage skulle man kunne se helt til Grundarfjörður, 30 kilometer væk. Men det kan man ikke i dag. Skyerne hænger lavt, og det er begyndt at dryppe fra dem.
Frisbeebanen ligger parallelt med golfbanen, men her er der heller ikke liv i det maritime miljø – udover ternerne og sulerne og de andre havfugle.
Fra Súgandisey, en lille landfast ø med fyrtårn, kan man mod syd se ud over Stykkishólmurs gamle bydel. Fra havnen tilbydes ture i kajak – omkring småøer og skibsvrag; i privat båd – langs halvøen Snæfellsness; og i stor båd – bl.a. til Flatey i Grundarfjorden.
Mod vest kan man se til Snæfelsjökull, en vulkan der har, eller måske rettere havde, en gletsjer på toppen. Om den er smeltet helt væk, kan ikke afgøres i dag, hvor det meste af den 1446 høje vulkan er skjult i et tæt skylag.
Snæfelsjökull ligger, som Stykkishólmur, på halvøen Snæfellsnes. Ifølge guidebogen er Snæfellsnes ”himlen på jorden”. Men skyerne ligger efterhånden i jordhøjde, så næsset er ikke så himmelsk denne majdag. Vil turisten se gletsjer, vandfald, islom og havørn, må han komme tilbage på et andet tidspunkt.
På en klippe over havnen ligger en smuk funkisvilla. Bygningen var oprindeligt et almindeligt bibliotek, men den amerikanske kunstnerinde Roni Horn har smidt bøgerne ud og erstattet dem med 24 glassøjler, der indeholder smeltevand fra islandske gletsjere. Så nu er bogbiblioteket blevet til vandbiblioteket.
Effekten af den nye installation er usædvanlig smuk. Især i funkisvillaens runde gavl.
Adgangsbilletten får man på det Norske Hus neden for klippen. Den består af en lap papir med fem cifre, der skal bruges til at logge sig ind i kunstværket. Når man åbner døren, fortæller et lille skilt, at man skal tage skoene af og et par tøfler på.
Man bliver helt rundt på gulvet, når man opdager, man går rundt oven på en del af kunstværket. Ord som ”threatening”, ”moist”, ”temperate”, ”stormy”, ”nasty” og mange andre synes at være faldet ud af biblioteksbøgerne og ned på det lysebrune gulv.
For at forstå Roni Horns vejrudsigt, skal man langsomt læse alle ordene på gulvet. Det er en svær rebus, men man har 24 ordløse ledetråde med arktisk smeltevand i Vandbibliotekets søjler, der måske kan hjælpe.
På sidste etape af dette roadtrip, fra Reykjavík til lufthavnen i Keflavik, dukker keglevulkanen Keilir op. Der er en stor, sort sky til Keilirs ene side og blå himmel til den anden, som et sindbillede på dagens Island og verdens tilstand.
Ord på Vandbibliotekets brune gulv, som ”threatening”, ”stormy” og ”nasty”, lurer i Keilirs venstre, mørke side. Men på keglevulkanens højre side lyser ord som ”håbefuld”, ”ukuelig” og ”idérig”. Ord som passer på islændingene. De konfronteres dagligt med konsekvenserne af verdens tilstand, men de tilpasser sig og lever med det, mens klimaforandringerne omdøber Snæfelsjökull (sne-fjeld-gletsjer) til Snæfjall, og inden længe reducerer det til Fjall.
På Birgir Snæbjörn Birgissons udstilling på Nationalgalleriet, ”Careless Whispering”, forstod man, at en hvisken sommetider kan få mennesker til at høre efter. Når alle råber, hører man ingenting. Forhåbentlig kan ordene fra Roni Horns stilfærdige hvisken sammen med islændingenes mod og kreativitet få alverden til at lytte, så vores fantastiske natur – i Island og resten af verden – kan blive bevaret for eftertiden. Hvis ikke, risikerer vi jo, at golfbaner og meget, meget mere, bliver en saga blot.
Det var den sidste artikel i serien 67 golfbaner og meget, meget mere. Rejsebeskrivelser fra Island. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST OG FOTOS: Kim Boje
GOLFKLUB
- Golfklubburinn Mostri, Aðalgata 29, 340 Stykkishólmur, https://www.west.is/en/service/mostri-golf-club
HOTEL MED RESTAURANT
- Fosshotel Stykkisholmur, https://www.islandshotel.is/hotels-in-iceland/fosshotel-stykkisholmur
UDFLUGTER TIL LANDS, TIL VANDS OG INDENDØRS
- Tur i havkajak fra havnen i Stykkishólmur. ”Den perfekte mulighed for at opdage Islands natur og dyreliv” og ”skibsvrag, herunder det uhyggelige vrag i Thorgeir” https://www.getyourguide.dk/grundarfjordur-l34845/stykkisholmur-2-timers-havkajaktur-t165275/
- SeaTours. Fra havnen i Stykkishólmur til Brjánslækur og Flatey, hvor ”alle husene er blevet restaureret for at afspejle Flateys farverige stil fra 100 år siden”, https://www.seatours.is/
- Snæfellsnes halvøen. Privat dagstur til bl.a. Kirkjufell, bjerg med vandfald der er kendt fra Tv-serien Games of Thrones, https://www.getyourguide.dk/arnarstapi-l114547/snaefellsnes-halvoen-privat-dagstur-t406917/
- Vandbiblioteket (Vatnasafn), Bókhlöðustígur 19, 340 Stykkishólmur, is
SKØNLITTERATUR
- Sally Magnusson, The Seal-Woman’s Gift (2018). Historisk fiktion. Om de osmanniske slavejægeres angreb på Heimaey i 1627. “Written with love for detail and ambiance” (whichbook.net)
- Jørgen Junker Grimstrup, Laurids (2009). Historisk fiktion. Om den 17-årige danske Laurids, der bliver kidnappet af tyrkiske sørøvere på Vestmannaøerne i1627 og solgt på et slavemarked i Algier. ”Frisk sanset og fortalt” (T. Z. Madsen)
- Arnaldur Indriðason, Tavs som graven (2001) fra den socialrealistiske serie om kriminalkommissær Erlendur Sveinsson. To gange tildelt Glasnøglen – prisen for bedste nordiske krimi.
- Hallgrímur Helgason, 101 Reykjavík (1996). ”En sort komedie om en moderne antihelts (…) forsøg på at undgå at blive voksen” (bogens bagside). Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Filmatiseret i 2001. Både bog og film foregår i Reykjavík.
- Einar Már Gudmundsson, Måske er posten sulten (2015). 38 korte noveller om skæve eksistenser i Reykjavík. ”Der er matrosen fra DDR, der vil søge asyl i Island, men sejler hjem igen, da hotelportieren fortæller, at islandske øl kun indeholder 2 procent alkohol” (B. V. Nielsen, Information)
- Halldór Laxness Salka Valka, (1931) Nobelprisvinderens roman om den stærke kvindeskikkelse Salka Valka. ”Portrættet har været inspiration for de stærke kvindeskildringer, nordisk litteratur har fostret så mange af” (H. R. Boesen, Litteratursiden)
- Jón Kalman Stefánsson, Sommerlys og så kommer natten (2005). ”Med sin uimponerede tilgang til det overnaturlige er romanen en hyldest til fantasien og den åbne tilgang til verden, hvor der måske er mere på færde, end man kan forstå eller se med det blotte øje.” (forfatterweb.dk)
- Grayson del Faro, The Sagas and Shit “The sagas may seem old and boring af (pardon the French, ed.), but the real talk is that they also have assloads of the same sex, violence, comedy, and timeless lessons that fill our brains and TV screens today. This book retells the most famous masterpieces of Icelandic literature alongside some of the weirdest, most fucked-up sagas and skips straight to the good shit” (bogens bagside). Illustreret af Elísabeth Einarsdóttir
ENGELSKSPROGEDE ISLANDSKE NYHEDER
Pludselig gik det op for roadtripperen, at bilen var en Duster
