Ud af de 67 golfbaner, der er i Island, udgør banerne med kun ni huller langt størstedelen, omkring 55. Det betyder dog langtfra, at de ”halve golfbaner” er uinteressante. Se blot på Selfoss Golf Club, hvor der fra golfbanen er udsigt til floden Ölfusá og bjerget Ingólfsfjall. Fra alle huller!
Besøger man Selfoss Golf Club, som de lokale betegner Svarfhólsvöllur (så vidt vides ”golføvebanen”), i maj måned, er der en særlig udfordring, man skal være opmærksom på. Strandskaderne. Når de har lagt æg i det høje græs, er de meget aggressive over for ubudne gæster, som fx golfspillere, der har det med af og til at botanisere i roughen, som på denne årstid altså ikke kun gemmer på golfbolde.
Strandskadens kamikazeangreb er som at genopleve Hitchcocks gyserklassiker Fuglene. Nu med tilskueren i hovedrollen. To gange blev fotografen bag billedet ovenfor således strejfet af en dykkende, arrigt skrigende strandskade.
Strandskaderne hersker også i bunkerne. Umiddelbart et underligt sted at lægge æg, skulle man mene. Men ”sandet” i bunkers er knuste strandskaller. Perfekt til æglægning for en strandfugl som strandskaden.
Nærkontakten af tredje grad med de vrede fugle fik fotografen til at fjerne sig fra både rough og bunkers for i stedet at tage sine billeder fra mere rolige omgivelser. Som i teeboksen, hvor køllesvingerne stadig hersker.
Efter de ni huller i Golfklúbbur Selfoss kan man passende bytte køllerne ud med en fluefiskestang. Ölfusá er kendt for sin rige laksebestand.
Hvis man ikke er hverken lyst- eller sportsfisker, er et godt alternativ at gå en tur i downtown Selfoss, der netop har fået en seriøs make-over.
Filmoptagelserne på gaden denne majdag viste sig at være til en reklamefilm for Selfoss. Byens travle PR- ansvarlige, Vignir Guðjónsson – der følger optagelserne nøje – havde lige to minutter til at forklare, hvad det er, der gør Selfoss til noget særligt.
Desuden ville Vignir også afsløre, hvad det er der gør islandske kvinder så smukke, og hvad det er der gør et så lille land rent befolkningsmæssigt i stand til at fostre så mange store talenter inden for hånd- og fodbold og andre kreative områder som musik, litteratur og billedkunst. Og bogføring, vil nogle måske mene…
Her kan man se og høre Vignirs tominutters forklaring på Islands store kreative talentmasse.
Har man ikke to minutter til Vignir, kan man jo selvfølgelig også bare tage til Selfoss og besøge Mjólkurbúið (The Old Dairy Food Hall). Løsningen på gåden får man ikke på stedets otte restauranter, eller i vin- og cocktailbaren, eller i afdelingen der serverer fadøl fra lokale mikrobryggerier. Nej, man skal tage til Skyrland, der holder til nede i kælderen på Mjólkurbúið…
Så er der ikke flere ledetråde at hente i denne artikel til at finde ud af, hvilket vidundermiddel, der ligger bag den succesfulde udvikling af talentfulde islændinge.
Når man er i Selfoss, skal man huske at kigge ind i Gallery Lista Sel, der holder til i et smukt hus i Brúarstræti 1, lige bag The Old Dairy Food Hall.
Her møder man galleristen Ólöf Sæmundsdottir, der udstiller egne værker i glas og keramik. Om den takkede skål til hendes højre med sort farve udvendig og rød farve indvendig, siger Ólöf, at man skal placere et stearinlys i den, så den illuderer en vulkan i udbrud. Ólöf blev inspireret af et større vulkanudbrud sidste år, da Fagradalsfjall lod stride strømme af smuk, rød lava flyde. Altså et udbrud helt uden den aske, som kan lukke ned for den internationale flytrafik, og som lokale omtaler som et ”turistudbrud”, da det får udlændinge til at valfarte til Island.
Galleriet har også, blandt meget andet, litografier af Tryggvi Ólafsson til salg, bl.a. ”Danskan Daman”. Den bikiniklædte danske dame med katte, håndbold og guitar kan ses på væggen bag kunstneren øverst til venstre.
Ólöf Sæmundsdottirs små lunder – søpapegøjer – fremstiller hun af stenler, der brændes udendørs med den japanske rakuteknik.
Fra Selfoss til Faxi vandfaldet ved floden Tungufljót er der 40 minutters kørsel. Så er man på det der kaldes Den Gyldne Cirkel, hvor Geysir, Gulfoss og Thingvellir er de største turistattraktioner.
Har man god tid, kan man lave afstikkere fra hovedruten for fx at tage til Brúarhlöð, aka Bruarhlod Canyon aka Den lyseblå Kløft, som FDM Travel anbefaler. Så får man prøvet at køre på grusveje, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. En fart man på ingen måde har lyst til at overskride, når det går stejlt op ad bakke, og man møder et skilt på kørebanen, som skal minde bilisten om, at højrekørslen skal respekteres.
Deres udsendtes vejviser, kaldet GPS Gerda, prøvede ihærdigt, men kunne ikke finde Den lyseblå Kløft, som ifølge FDM er ”en af de gemte perler” på Den Gyldne Cirkel. En meget godt gemt perle!
På den gyldne rute kan man være så heldig at møde de gule trøjer på de gule cykler. Et sympatisk felt med yngre og ældre af begge køn, som hilser venligt på fotografen i vejkanten. Her er det bagtroppen, der suser forbi.
Fra Faxi Foss til Gulfoss er der 20 minutter og 20 kilometer. I bil.
Smeltevand fra gletsjeren Langjökull bliver til floden Hvita, der – når den forsvinder ned i en 70 meter dyb canyon – bliver til vandfaldet Gullfoss. Det blæste ikke synderligt ovenfor kløften, men det ændrerede sig radikalt, da turisten kom på niveau med den faldende fos. Manken blev våd, men blæsten føntørrede den hurtigt igen.
For at få proportionerne på plads skal man prøve at finde de to bittesmå menneskeskikkelser på klippefremspringet til venstre i billedet. Først da har man en mulighed for at fatte Gulfoss’ storhed.
Når chaufføren standser bilen med de store dæk – som her i Geysir – dukker der automatisk en trappe frem i venstre passagerside. Chaufføren tilbyder ture langt fra alfarvejen. Og det kræver særlige hjul, dæk og trækkraft. Og altså en indbygget trappestige.
Fra den store parkeringsplads i Geysir er der skilte til Geysir. De leder én ind i et stort indkøbscenter, hvor man vil opdage at Geysir er et tøjmærke. Her samles turisterne i hobetal.
På den anden side af vejen ryger det som fra små bål. Og der lugter fælt af svovl. Her er der ikke særlig mange turister. Pludselig begynder det at boble fra en af de små dampende vandpytter, og snart begynder de at sprutte for til sidst at udstøde et stort ”plop”.
Skilte ved de små vandhuller fortæller, at vandet og dampen er skoldhed. Man skal ikke gå for tæt på. Der er 62 km til nærmeste hospital.
Længere henne angiver et skilt med påskriften GEYSIR, at man står foran det hotte springvand, der gav navn til gejserfænomenet og til denne lokalitet. I år 2000 sendte den vand op i 122 meters højde. Dens rekord er fra 1845, hvor det menes at vandsøjlen var omkring 170 meter.
Nu er Geysir blevet ældgammel og tilsyneladende impotent. Men det er som med vulkaner. Man ved aldrig, om pensionsalderen endeliggyldigt er nået. Derfor er der advarselsskilte, og området er hegnet ind. Det afholder nu ikke alle fra at agere idioter. Selfie rules!
I nærheden af den sovende Geysir står en større menneskemængde opstillet i behørig afstand udenfor indhegningen. Her hersker Strokkur, gejseren der har overtaget Geysirs gamle rolle.
Strokkur begyndte at sende kogende vand op fra jordens dyb efter et jordskælv i 1789. En vittig sjæl mener, at det nok var revolutionen i Paris, der sendte rystelser helt til Island.
Strokkur er helt regelmæssig. Efter godt otte minutters venten begynder vandet at boble, så spilkoger det, og pludselig siger det fooooum!!! Og potente Strokkur sender varmt vand og damp en 10-20 meter i vejret. De, der ikke har fingeren på telefonen eller fotoapparatet, begynder at klappe. Det er ikke ret mange, der klapper.
Godt nok er det ikke helt som dengang, gejseren Geysir var ung og fyrig og med korte mellemrum sendte sin varme stråle mindst 90 meter op i luften, men naturfænomenet i Geysir fascinerer stadig. I sommersæsonen skulle der være sort af mennesker i Geysir, også i de nærliggende fredelige bakker, hvorfra man har et meget fint overblik over det usædvanlige skue.
De grå skyer bliver sorte. Regnen begynder at vælte ned. Personbilerne sætter farten ned til 60. Lastbilerne holder den tilladte hastighed på 90 km/t og overhaler med et skumsprøjt efter sig, der er Strokkur værdig.
Regnen er holdt op, og man kan se, at landskabet er fladt som en islandsk helleflynder. Biler og busser drejer fra ved skiltet Thingvellir. Landskabet åbner sig, og de gående turister går nedad mellem tektoniske plader. En fuldstændig uvirkelig oplevelse. Det her er brudlinjen mellem kontinenter. Det nordamerikanske og det eurasiske.
Ægteskabet mellem den eurasiske jordplade og den nordamerikanske gik skævt i sin tid. De blev skilt og gik fra hinanden. Derfor går man fra fladt land og ned i kløften her i Thingvellir.
De dårlige vibrationer mellem pladerne gik ikke stille af: jorden skælvede og rystede – og som men ser her på lavapølserne til højre på fotoet – forårsagede det også vulkanudbrud.
Noget godt kom der dog ud af det. Nordboer samledes lige her, fordi stedet gav, og fortsat giver, kuldegysninger. Man drages, som det hedder på matadorsk. Den kilometerlange klippevæg er på en uforklarlig måde ærefrygtindgivende, så måske er det ikke så underligt, at det islandske parlament, Altinget, blev placeret her i landnamstiden. I dag er det flyttet til Reykjavík.
Der er mange mennesker i Thingvellir en majdag i 2022. Der var mange flere den 17. juni 1944, da islændingene benyttede sig af, at Christian X var sat i husarrest af tyskerne til at sige farvel til århundreders dårlige behandling af danskerne og valgte deres egen præsident. Og der var endnu flere i 1954, da Island – som pladerne – løsrev sig endegyldigt, og skilsmissen gik officielt igennem.
Altingsformanden i Thingvellir havde de første par hundrede år mere magt end selv nutidens Macron og Putin. Formanden for Altinget afgjorde de tvistigheder, vikingerne havde. Lovene var drakoniske. Ved Drekkingarhylur (Druknesøen) lavede man således det gamle heksetrick overfor obsternasige kvindfolk. ”Drukner hun, er hun uskyldig. Drukner hun ikke, skal hun druknes!” I dag nøjes karlfolkene med at tage selfies sammen med kvinderne.
De første artikler om ”67 golfbaner og meget, meget mere” kan ses her.
Læs næste artikel i serien her. Nye læsere kan med fordel begynde forfra og læse første del først.
TEKST OG FOTOS: Kim Boje
GOLFKLUB
- Selfoss Golf Club (Golfklúbburinn Selfoss), https://gosgolf.is//
NATUR OG KULTUR
- Mjolkurbuid (The Old Dairy Food Hall, Selfoss), https://www.mjolkurbuid.is/
- Gallery Lista Sel, listasel.is
- Skyrland, https://skyrland.com/
- Thingvellir, https://www.thingvellir.is/
Faxi Foss Parking. OPEN. But CLOSED
