I en serie på 19hul.dk fortæller Renè Wiesel fra NEM GOLF om naturlig læring og growth mindset indenfor golf. Læs mere i denne første artikel, i artiklen Hvordan lærte vi at gå?, Udvikle eller indvikle?, Jagten på bedre golf og Legoklodser som opbygning af vores hukommelse/læring samt nedenfor:
Vi går nu et lille skridt videre for at få den nuance med, så det kan blive lidt mere forståeligt, hvorfor det nogle gange kan være svært at styre sine følelser.
Vores følelser kan deles op i 6 forskellige grundfølelser, et menneske kan have, som driver de handlinger vi foretager.
- Glæde
- Overraskelse
- Ked af det
- Væmmelse
- Vrede
- Angst
Det er tydeligt at se, at 4 umiddelbart virker negative, 1 er neutral og 1 er positiv.
Systemet indeholder altså flest potentielle negative og låste klodser og kun få frie og positive – hvorfor mon det?
Nu bliver vi nødt til at føje endnu en brik ind i puslespillet og det er tid.
Hastigheden hvormed vi mennesker opfatter vores virkelighed. På et hvert given tidspunkt i et menneskes vågne tilstand, modtager hjernen mellem 30-50 millioner impulser i sekundet. Men vi kan faktisk kun koncentrere os om en ting af gangen. Multitasking kræver, at vi kan gøre ting uden at koncentrere os, samtidig med at vi laver noget fokuseret. Det kræver utroligt meget træning, og er heldigvis ikke en færdighed der er nødvendig eller særlig
gavnlig i golf.
Uden at det skal stikke helt af, så viser forskningen at vores opfattelse er en illusion. Sammensætningen af alle vores sansers registrering af ændringer i vores nutid leder os hen til fremtiden, som faktisk har eksisteret i et splitsekund før, vi kan nå at indhente det med vores forståelse. Det går så stærkt, at de fleste af de ting vi opfatter i periferien af vores virkelighed, dem gætter vi os til. Vi har simpelthen ikke tid til at give det opmærksomhed, fordi vi er for optaget af noget vigtigere.
Men tiden er nødvendig for, at vi som mennesker kan skabe bare lidt mening i det kaos, der ellers ville herske i vores hoveder, hvis den realitet af tid og prioritet blev fjernet.
Skal vi ikke bare blive enige om, at det går djævelsk stærkt fra noget sker, til vi registrer det, tager bestik af det og så reagerer på det. I sidste instans er det tidsfaktoren, der afgør om vi lever eller dør.
Vores reaktionssystem har to mulige porte hvor alle vores sanser, både bevidste og ubevidste, skal passere og vælge.
Truende eller sikker, det giver så 3 muligheder af hvad responsen kan være:
- Kæmp
- Flygt
- Afvent
Fordi det skal gå så stærkt, har hjernen ikke tid til at gå i plenum med sig selv og finde en holdbar og velovervejet løsning, men giver sit bedste svar så hurtigt som overhovedet muligt. Derfor kan det nogle gange forveksles, fordi vores følelser i virkeligheden er så få, i forhold til det omfangsrige liv vi lever, og de indtryk vi får.
Så mange af vores negative følelser vil blive hængende hurtigere end de positive, simpelthen fordi de er overrepræsenteret. Men ved nærmere eftersyn er de tit irrationelle og hæmmende for vores personlige udvikling og lykke.
Det skal være rigtigt hårdt arbejde, at skifte de gamle overflødige og irrationelle følelser ud med nye, fleksible og meget mere hensigtsmæssige klodser. Erkendelse er ikke nok, så den viden skal omsættes til fysisk handling og kamp for, at kroppen kan lære det. Men ingen har nogensinde sagt, at det var let.
Øvelse, øvelse, øvelse med tanken om at alt det jeg ikke kan endnu, det kan jeg lære, fordi jeg nu ved hvordan læring hænger sammen, og ved at jeg skal kigge bevidst efter de gode ting i livet og fokusere på dem. Og de ting der giver en umiddelbar ubehagelig fornemmelse kan potentielt være dem, man skal forfølge for at udvikle sine færdigheder yderligere.
Vi kan nu aktivt udnytte den viden om hjernens måde at lære på ved at stille den spørgsmål. Noget vi forvejen gør rigtigt meget, for ikke at sige hele tiden. Men den måde vi spørger os selv, er altså også en af nøglerne til selvudviklingen.
Hvilken slags spørgsmål stiller vi os selv, for hjernen er i bund og grund lidt ligeglad, om det er det ene eller det andet. Den reagerer bare som den skal, og kommer med det hurtigste svar, den kan finde frem til.
Så stiller vi spørgsmål, hvor svaret ligger tilbage i tiden, får vi altså et svar der er afhængig af, hvilken klods den er knyttet til.
Et eksempel kunne være en golfer der stiller sig selv et spørgsmål, umiddelbart efter at bolden er havnet i søen.
– “Hvorfor gjorde jeg nu det igen?”
Hjernen svarer det hurtigste den kan komme i tanke om, og det bliver noget i retning af:
– “Du er ikke go nok” “Du kiggede op” eller “Du kan ikke slå længere med et 8 jern”.
Spørgsmålet burde hellere være:
– “Hvad skal der til for, at jeg kan slå den over søen næste gang?”. Så vil hjernen finde et svar på det spørgsmål. Det svar kan lede fremad istedet for at hænge i fortiden.
Vi kan nu engang ikke ændre på fortiden, så vi kan kun acceptere og gøre det bedste for at komme videre.
God rejse!
Følg NEM GOLF på www.facebook.com/nemgolf.
