Cutter & Buck Tour6 birdies i træk og Victor Bjørløw vandt GolfStar Winter Series –...

6 birdies i træk og Victor Bjørløw vandt GolfStar Winter Series – Forest

Med en 64’er i finalerunden vandt Victor Bjørløw sin første Nordic League sejr i GolfStar Winter Series – Forest på den svenske Cutter & Buck Tour.

Den anden Nordic League turnering i år. Da Adam Wallin vandt den første turnering var det med finalerunde på Links, og nu var der så finalerunde på Forest.

Victor Bjørløw begyndte finaledagen på en 12. plads, men efter en birdie på 1. hul og seks birdies i træk fra 6. hul var han -7 på runden og alene på førstepladsen i -13. Med endnu en birdie på 13. hul gik han -8 og tog føringen i -14.



Han spillede i femte sidste gruppe, og ingen formåede at hente ham, så Victor Bjørløw vandt i -14 foran svenskerne Rasmus Holmberg i -13 og Sebastian Petersen i -11.

Finske Matias Honkala havde føringen efter anden runde, men +1 gav ham en delt 4. plads i -10.

Jeppe Kristian Andersen blev nr. 12 i -7 efter en finalerunde i -1, mens Søren Kjeldsen gik -4 og rykkede frem til en 18. plads i -6. Kristoffer Max blev nr. 22 i -5 efter em runde i par, mens Morten Ørum Madsen og Oliver Hundebøll delte 38. pladsen i par efter runder i henholdsvis +2 og +3.

Jacob Worn Agerschou sluttede som nr. 42 i +1 efter en runde i +3, mens Anders Emil Ejlersen blev nr. 47 i +5 efter en runde i +7. De øvrige danskere missede cuttet.

ECCO Tour begynder på søndag

Det var den anden og sidste Cutter & Buck Tour turnering på Empordá Golf Club. Nu rejser mange af spillerne videre til Infinitum Golf, hvor der fra på søndag og frem til den 5. marts spilles tre ECCO Tour turneringer, som også er tællende til Nordic League.

GolfStar Winter Series – Forest, resultat

Søren Kjeldsen under GolfStar Winter Series – Forest 2025 – Foto: Svenska proffstourerna

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Så meget tjente spillerne i Masters 2025

Man er ikke med i Masters for pengenes skyld, og på Augusta National taler man helst ikke om det. Men ikke desto mindre er...

Satire: Trump var ikke tilfreds med Masters i år

Se en meget sjov video med Donald Trump og JD Vance, der holder møde med Augusta National formanden Fred Riley. For med et omspil...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk