Challenge Tour59'er på Challenge Touren i Finland

59’er på Challenge Touren i Finland

Torsdag skrev finske Lauri Ruuska sig ind i historiebøgerne, da han som den blot fjerde spiller der med en 59’er kom under 60 slag i en runde på Challenge Touren.

Med en eagle og ti birdies på par-71 banen Vierumäki Resort i Finland gik 29-årige Lauri Ruuska første runde i -12. Runden i 59 slag giver ham fire slags forspring til Jack McDonald og Kristian Kulokorpi i -8.

Seks danskere er med i turneringen, og efter første runde er Frederik Birkelund bedst placeret som nr. 14 i -4.

Fire runder under 60 slag

Den første som brød 60 slag på Challenge Touren var Adrien Mörk med en 59’rer i Tikida Hotels Agadir Moroccan Classic 2006. Nicolo Ravano gik en 59’er i Fred Olsen Challenge de España 2016.

Den hidtil bedste runde på Challenge Touren er en 58’er som Alejandro Del Rey præsterede i Swiss Challenge 2021, hvor hans runde i -14 var den laveste nogensinde på en af de førende professionelle tours.

Andre 58’ere som Bryson DeChambeau for to uger siden har været på par-70 baner, mens Alejandro Del Rey gik en 58’er på en par-72 bane.

To danske 59’ere

Vi har kendskab til to danskere 59’ere. Joachim B Hansen gik en 59’er i Hillerød Golfklub, mens Kasper Broch Estrup gik en 59’er (-13) på Landeryds GK i Sverige under Landeryd Masters by Porsche Center Linköping 2015 på den svenske Nordea Tour, som nu hedder MoreGolf Mastercard Tour. Her blev han nr. 3, efter runder i +1, -13 og par.

Vierumäki Finnish Challenge, leaderboard

Nicole Broch Estrup med sin mand og caddie Kasper under AIG Women’s Open 2023 – Foto: Tristan Jones / LET

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk