Klubnyt50 års klubhistorie i et billede

50 års klubhistorie i et billede

– En hyldest til golfspillet og til alle de personer, der gennem et halvt århundrede har bidraget til at gøre klubben til en fantastisk levende, smuk og velfungerende perle.

Sådan beskriver kunstneren Lise Thinggaard Larsen det store jubilæumsportræt, som hun har lavet til Silkeborg Ry Golfklub i anledning af klubbens 50 års jubilæum i 2016. Sponsorgaven blev overrakt ved klubbens generalforsamling, der markerede afslutningen på jubilæumsåret.

Silkeborg-kunstneren ejer firmaet brand-ART, der laver en kombination af branding, kunst og storytelling. Portrættet er en gave sponsoreret af de lokale virksomheder Dansand, Elfac, Gefion Profiler, Kingo Karlsen, Sydbank, Telka, Toft, Gjerulff og Wila.

Før jubilæumsportrættet kunne komme op at hænge på væggen i golfklubbens pejsestue har Lise Thinggaard Larsen arbejdet tæt sammen med klubbens æresmedlem Anna Bramming Madsen, der har fundet og kopieret udklip fra 50 års scrapbøger.

– Ved første øjekast ser man blot en golfspiller, en masse golfbolde og en grøn fairway. Men ved nærmere eftersyn får man øje på en masse detaljer, som samlet set tegner golfklubben. Jeg har ønsket at vise indentifikation, stolthed, klubånd og kærlighed til golf, siger Silkeborg-kunstneren.

Ferniseringen fandt sted for nylig i forbindelse med generalforsamlingen i Silkeborg Ry Golfklub, og golfmanager Mads Faber synes, at værket passer godt til klubben:

– Vi har allerede oplevet, at billedet er et positivt samtaleemne blandt klubbens medlemmer og dermed med til at skabe klubkultur, miljø og fællesskab. Jeg ser billedet som en forlængelse af alle de tavler med hole in one og klubmestre gennem tiden, der hænger på væggene og i loftet i klubhusets restaurant. Det fortæller en 50 år lang historie, og billedet er en del af vores stolte historiefortælling som en af de ældste klubber i Danmark, siger Mads Faber.

Besøg klubbens hjemmeside på www.srgolf.dk

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk