Anbefalet50-årige Phil Mickelson vandt US PGA Championship

50-årige Phil Mickelson vandt US PGA Championship

Nærmest sensationelt vandt 50-årige Phil Mickelson sin sjette major i US PGA Championship 2021 på Kiawah Island. Han er den ældste major vinder nogensinde.

Eneste dansker i feltet, Rasmus Højgaard, var nr. 16 i -1 efter første runde, nr. 39 i +3 efter anden runde og nr. 78 i +10 efter tredje runde. Finalerunden gik han i +3 efter en tredobbeltbogey på sidste hul, hvilket gav ham en 79. plads i +13.

Ikke det resultat man kunne have håbet på efter den flotte start, men godt med et klaret cut og fire runders erfaring i det stærke felt med 99 ud af de 100 bedste på verdensranglisten. Det var 20-årige Rasmus Højgaards anden major i karrieren, da han missede cuttet i US Open 2020.

Rasmus Højgaard under PGA Championship 2021 – Foto: Darren Carroll/PGA of America
Mickelson vandt med to slag

I -7 førte Phil Mickelson med et enkelt slag inden finalerunden. Det endte med en forholdsvis sikker sejr, for selvom ha ikke stak af fra feltet, så var samlet par efter en birdie på 16. hul nok til en føring på tre slag. Mickelson førte i -7 foran Louis Oosthuizen og Brooks Koepka i -4.

Efter en bogey på 17. førte Mickelson med to slag inden sidste hul, hvor han lavede en par. Mickelson gik finalerunden i +1, og vandt i -6 foran Louis Oosthuizen og Brooks Koepka i -4.

Brooks Koepka i bunkeren på 10. hul under US PGA Championship 2021 – Foto: Darren Carroll/PGA of America

Shane Lowry og den 49-årige Ryder Cup kaptajn Padraig Harrington delte 4. pladsen i -2 med Harry Higgs og Paul Casey.

Abraham Ancer var dagens bedste med en runde i -7, så han bragede 50 pladser frem i feltet til en 8. plads i -1, som han bl.a. delte med Justin Rose, Jon Rahm, Will Zalatoris, Scottie Scheffler, Tony Finau, Rickie Fowler, Kevin Streelman og den forsvarende mester Collin Morikawa.

Patrick Reed blev nr. 17 i par, Patrick Cantlay og Masters vinderen Hideki Matsuyama  nr. 23 i +1, Viktor Hovland og Jordan Spieth nr. 30 i +2, Bryson DeChambeau nr. 38 i +3, Rory McIlroy nr. 49 i +5 og Lee Westwood nr. 71 i +9.

Mickelsons seks majors

Med sejren har Mickelson nu vundet 45 gange på PGA Tour heriblandt seks majors. Masters har han vundet tre gange i 2004, 2006 og 2010, mens han vandt US PGA Championship 2005, hvor han var ét slag bedre end Thomas Bjørn og Steve Elkington på 2. pladsen. Han vandt The Open 2013, og hele seks gange er han blevet nr. 2 i US Open, der er den eneste af de fire majors, som han endnu ikke har vundet.

Hans hidtil seneste PGA Tour sejre var AT&T Pebble Beach Pro-Am 2019, og i marts 2021 røg han ud af top-100 på verdensranglisten for første gang i mere end 27 år. Han var nr. 115 på verdensranglisten inden US PGA sejren, så nu kommer han tilbage i top-100.

Mickelson fyldte 50 år den 16. juni 2020. Han kan dermed spille senior golf, og vandt to turneringer på PGA Tour Champions sidste år. Han spiller fortsat primært på PGA Tour, hvor han jo i den grad nu har bevist, at han forsat kan være med.

Phil Mickelson er 50 år, 11 måneder og 7 dage. Den hidtil ældste major vinder var Julius Boros, som vandt US PGA Championship 1968 i en alder af 48 år, 4 måneder og 18 dage.

US PGA Championship, resultat
– Alternativ på pgatour.com

Louis Oosthuizen under US PGA Championship 2021 – Foto: Montana Pritchard/PGA of America

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk