47-årige Stewart Cink vandt RBC Heritage, hvilket er hans anden sejr i denne sæson. Se højdepunkter fra finalerunden ovenfor.
Inden finalerunden førte Stewart Cink, med to 63’ere i de første runder, i -18 foran Collin Morikawa i -13 og Emiliano Grillo i -12.
En finalerunde i -1 var således nok for Stewart Cink, med sønnen Reagan som caddie, til at vinde i -19 foran Harold Varner III og Emiliano Grillo i -15.
Maverick McNealy, Corey Conners og Matthew Fitzpatrick delte 4. pladsen i -13.. Chris Kirk og Collin Morikawa delte 7. pladsen i -12.
Shane Lowry og Webb Simpson blev nr. 9 i -11, Dustin Johnson nr. 13 i -10, Tyrrell Hatton nr. 39 i -6, Will Zalatoris nr. 42 i -5, Ian Poulter nr. 48 i -4 og Lee Westwood nr. 63 i +3.
Tommy Fleetwoood, Paul Casey, Patrick Cantlay og Sergio Garcia missede cuttet.
Tredje sejr på Harbour Town
Det er tredje gang Stewart Cink vinder turneringen på Harbour Town, da han også vandt i år 2000 og igen i 2004, hvor den hed MCI Heritage.
Hans seneste sejr var Safeway Open i september som også er tællende til 2020 – 21 sæsonen, så for første gang siden 2004 har Stewart Cink vundet mere end en turnering i samme sæson.
I alt har Stewart Cink vundet otte PGA Tour sejre heriblandt The Open 2009.