PopulærtDP World Tour4 danskere klar til European Tour på kongeanlæg i Marokko

4 danskere klar til European Tour på kongeanlæg i Marokko

Med den afdøde Kong Hassan som navngiver og hans søn prins Moulay Rachid som protektor og aktiv deltager i Pro-Am’en, sætter den kongelige marokkanske familie sit tydelige præg på Trophee Hassan II, som er ugens turnering på European Tour.

Turneringen startede i 1971 som privat invitationsturnering og fungerede sådan i 38 år med enkelte pauser. I 2010 blev turneringen så sanktioneret til European Tour, og har siden været en fast event. I år spilles der på Royal Golf Dar as Salam i Rabat. Der er 3 x 18 huller designet af Trent Jones Senior på anlægget og Red Course, der altid rankes blandt verdens 100 bedste baner, er ugens udfordring.

4 danske herrer er klar til tee-off, og de har forskellige udsigter.

Thomas Bjørn spiller sin fjerde turnering i sæsonen. Den store dansker har formentlig ikke ambitioner på pengelisten, da hans arbejde er at være Ryder Cup kaptajn de næste 18 måneder. Men Bjørn er fast deltager i turneringen og med kongefamiliens stærke netværk, økonomi og interesse i golfsporten virker prioriteringen fornuftig. Han slår ud torsdag kl. 14:40 dansk tid i lidt af en TV-bold med Marcel Siem og Nicolas Colsaerts.

Med ca. ⅓ af sæsonen spillet ligger Lasse Jensen på en komfortabel plads som nr. 53 på Race to Dubai med en indtjening på 169.000 euro. Et stærkt udganspunkt, men der skal omkring 100.000 euro yderligere på kontoen, før næste års tourkort er sikret. Vi må håbe, han er A-menneske da starten går 09:10 (08:10 lokal tid) med Slattery og Brooks.

Lucas Bjerregaard er nervepirrende tæt på at ryge ud af top-100, så et godt resultat i den relativt svage turnering vil give ro. Bjerregaard har kun misset cuttet i en af de 6 turneringer, han har spillet, så nordjyden kan sagtens levere et topresultat. Han slår ud kl. 15:10 med Gros og Campillo.

Sidste dansker er Jeff Winther, der er med qua sin gode placering på tourskolen i 2016. Winther skal performe hver gang, han får chancen, og foreløbig har han klaret 4 af 6 cuts. Men efterhånden som de større turneringer fylder programmet, får Winther færre starter. Han skal have topresultater til en værdi af 200.000 euro, eller bare vinde i denne uge, for at konvertere den nuværende 148. plads til et fuldt tourkort i 2018. Han spiller kl 10:00 med Simon Dyson og Richard Green. To spillemakkere der kan vise ham vejen, da de samlet har 9 turneringssejre på European Tour – Jeff skal bare have en enkelt.

Vejrudsigten er fornuftig hele vejen gennem weekenden, så der er basis for fremragende golf på et ægte kongeanlæg.

Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til søndag. Se ugens sendetider på www.19hul.dk/tv.

Trophee Hassan II, leaderboard

Richie Ramsay vandt Trophee Hassan II 2015

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk