Denwit Boriboonsub vandt Saudi Open presented by Public Investment Fund, der var sæsonens sidste turnering på Asian Tour. Det var tredje uge i træk at den 19-årige thai vinder, og det på tre forskellige tours!
Denwit Boriboonsub vandt Saudi Aramco Invitational for to uger siden på Rolling Hills GC i Saudi Arabien, mens han i sidste uge vandt Thailand Open på Riverdale GC i Thailand. Turneringer på henholdsvis Asian Development Tour og All Thailand Golf Tour, mens han i denne uge spillede på Asian Tour i Saudi Arabien.
På Riyadh GC i Saudi Arabien gik Denwit Boriboonsub finalerunden i -7, hvilket gav ham sejren i -18 foran Henrik Stenson i -15. Stenson gik finalerunden i -6, og var ét slag bedre end Travis Smyth på 3. pladsen i -14.
Den 16-årige amatør Ratchanon Chantananuwat blev delt nr. 4 sammen med Jinichiro Kozuma og Phachara Khongwatmai. I sidste uge kvalificerede Jinichiro Kozuma sig til LIV Golf League 2024 via en delt 2. plads i LIV Golf Promotions.
Det var som nævnt den sidste turnering i sæsonen, og top-65 på Asian Tour ranglisten beholder kortet.