RejserDanmark, rejser20 nye anneksværelser markerer et færdigt HimmerLand

20 nye anneksværelser markerer et færdigt HimmerLand

Siden 2020 har HimmerLand udvidet og tilbygget for at kunne efterleve ambitionen om at blive et helhjertet resort med aktivitetsmuligheder året rundt. Mandag den 27. maj kl. 14 blev det sidste punktum sat for udvidelsen, da den røde snor blev klippet til 20 nye anneksværelser.

20 nye værelser med 80 sengepladser giver HimmerLand mulighed for at have op til 365 overnattende gæster fordelt på resortets 106 hotelværelser, feriehuse og en luksusvilla.

Hvert værelser er udstyret med to køjer – det vil sige at der er 4 sengepladser på hvert værelse – Foto: PR

Foruden at blive 20 nye værelser rigere, markerer afslutningen af byggeriet på anneksværelserne også fire år med udvidelser af resortets faciliteter.

At skulle drifte og samtidig udvide med padelbaner, ny og dobbelt så stor spa, multihal med stor konferencesal, ny hotelfløj med 26 værelser, indendørs golfsimulatorer, fine dining restaurant, sportsbar, kunstgræs fodboldbane og et helt nyt fitnesscenter er noget af en mundfuld.

Alle materialer er nøje udvalgte – her ses bagsiden af værelserne med svalegang – Foto: PR

HimmerLands CEO, Mette Ravn, glæder sig derfor til for alvor at kunne fokusere udelukkende på driften. Og når de 20 nye anneksværelser står klar, er resortet fuldendt – i hvert fald indtil videre.

– Det er fantastisk at vi har en ejerfamilie, der brænder for at bygge og udvikle så skønne rammer her i Danmark. Det er et stort privilegie, og jeg glæder mig rigtig meget til at vi skal have sat endnu mere tryk på at få endnu flere gæster til HimmerLand, for her er virkelig alt, hvad hjertet begærer og mere til, siger Mette Ravn og fortsætter:

Værelserne ligger med udsigt til hul 2 på HimmerLands Old Course – Foto: PR

– Det at familien ønsker at bygge her i Danmark, skal vi være rigtig glade for. Det giver arbejdspladser, og så giver det muligheden for at skabe minderige oplevelser, der ikke behøver at koste en formue, og det er jeg meget glad for at være en del af.

I 1986 købte Lars Larsen en andel i det, der dengang hed Himmerland Golf & Country Club. I 2012 skiftede man navnet til Himmerland Golf & Spa Resort. I dag hedder resortet bare HimmerLand. Læs mere om HimmerLands historie her.

Familieejet siden 2007

HimmerLand er ejet af Lars Larsen Group, og har været det siden 2007, hvor Lars Larsen i sin tid overtog hele ejerskabet af resortet, der åbnede i 1979. Da Lars Larsen gik bort i 2019, overtog Jacob Brunsborg tøjlerne som Bestyrelsesformand for Lars Larsen Group.

Foto: PR

– Det er dejligt, at de (familien) bruger deres tid i HimmerLand, og vi kan tydeligt mærke, hvor meget de går op i, at resortet skal kunne noget for alle. De sidste fire år har stået på en storstilet udvidelse og modernisering, og derfor er opgaven nu, at skal vi have fortalt vidt og bredt om, hvad HimmerLand kan.

Fra at have været primært kendt som et golfhotel, er HimmerLand nu et resort for danske og internationale gæster med aktivitetsmuligheder hele året rundt, hvor især golf, padel og spaen er nogle af de mest populære. Anneksværelserne tages i brug fra den 1. juni 2024.

Alle værelser er udstyret med eget bad og toilet – Foto: PR

Fakta om de nye anneksværelser:

  • 20 værelser med dobbeltseng og 2 integrerede køjer i hvert værelse
  • Anneksværelserne kan dermed have 80 overnattende gæster
  • 12 p-pladser med overdække
  • 10 p-pladser med åben parkering
  • Anneksværelserne er udstyret med sedumtag
  • Adgang til værelserne via svalegang
  • 2-4 ladestandere til el-biler
  • Garage til golfbiler med lademulighed
  • HimmerLand råder med de nye anneksværelser, nu over 365 sovepladser fordelt på 106 værelser, samt resortets tilknyttede feriehuse

HimmerLand er et resort beliggende mellem Aalborg og Aarhus blandt Vesthimmerlands smukke morænebakker lige ned til Sjørup Sø.

I HimmerLand er der 86 hotelværelser og 20 anneksværelser som ligger med udsigt til resortets tre golfbaner.

I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.

Foruden ophold og konference tilbyder HimmerLand et væld af aktivitetsmuligheder som golf, padel, golfsimulator, spa og wellness, fitness, minigolf, bowling og meget mere.

Hertil kommer et bredt gastronomisk udvalg, som varierer fra en sportsbar med sprøde pomfritter og saftige burgere til en klassisk hotelrestaurant med 2-, 3- og 4-retters menu til en prisvindende fine dining restaurant, som blander sig i toppen af den danske madscene.

Historie

Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.

I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.

I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.

Luftfoto fra HimmerLand taget i oktober 2023 – Foto: PR

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk