Scott Vincent var bedste mand i anden runde af LIV Golf Promotions, der er Tourskolen til LIV Golf. Seks spillere var i omspil om én plads til finaledagen, hvor der uddeles ét kort til LIV Golf. Martin Simonsen missede cuttet efter første runde.
Der var 64 spillere i første runde, men kun top-20 og lige gik videre til anden runde, hvor yderligere 28 kom med i feltet. Scores blev nulstillet, og efter anden runde gik kun de 20 bedste videre til lørdagens finale over 36 huller. Scores er nulstillet igen, og tredje runde spilles som gunstart, hvorefter der laves ny startliste for finalerunden med start på 1. og 10 tee.
Scott Vincent var bedst i -8 foran Ben Campbell i -7. Ben Campbell blev nr. 3 på International Series ranglisten, hvor vinderen fik et LIV kort – det blev dog ikke uddelt da vinderen Joaquin Niemann og i øvrigt også Peter Uihlein på 2 pladsen i forveejn har et LIV kort.
Scott Vincent vandt International Series 2022, og har spillet to sæsoner på LIV Golf, men mistede sin plads i år. Hans lillebror Kieran, der kvalificerede sig til LIV via Promotions sidste år, mistede også sit LIV kort i år, men med en 3. plads er han også sikkert videre blandt de 20 i finalerunden.
Branden Grace, Made in Denmark 2015 vinderen David Horsey, Taichi Kho og tyske Max Rottluff med et 18 meter holet er også videre. Seks spillere i -3 var i omspil om den 20. og sidste plads, og den tog Ollie Schniederjans med en birdie på 3. omspilshul.
Australske Jack Buchanan var -1 efter en bogey på 14. hul inden han lavede tre birdies i træk og en par på sidste hun for at slutte i -4 og undgå omspillet.
Det er kun vinderen der får et kort til LIV Golf 2025, mens top-10 og lige får et fuldt kort til alle International Series turneringer på Asian Tour i 2025.
LIV Golf kan ses gratis i LIV Golf App’en, på LIVGolfPlus.com og på YouTube.com