Amatørelite17-årig dansker vinder sin anden store internationale sejr på en måned

17-årig dansker vinder sin anden store internationale sejr på en måned

Amalie Leth-Nissens 2022-sæson er allerede et triumftog.

Det 17-årige stortalent vandt 2. påskedag French International Lady Juniors Championship, som er en af de allerstørste U21-turneringer i verden.

Den blev vundet efter ti runders golf på seks dage. I finalens slog danskeren spanske Paula Martin Sampedro over 36 huller. Turneringen blev spillet på Golf de Saint Cloud i Paris.

Sejren kommer en måned efter, at Amalie Leth-Nissen vandt Junior Invitational på Sage Valley, som også er blandt verdens mest prestigefyldte amatørturneringer.

– Det betyder rigtig meget for mig. Jeg havde jo ikke rigtig vundet store, individuelle internationale sejre endnu, siger Amalie Leth-Nissen.

Når amatørernes verdensrangliste bliver opdateret næste gang, vil Amalie Leth-Nissen formodentlig være rykket ind i top-10. Det vurderer Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union

– Amalie har været på vej et stykke tid med flere internationale top-10 placeringer inklusive en 2. plads i den professionelle Terre Blanche Ladies Open, siger Claus Mølholm.

De fleste af Leth-Nissens nære konkurrenter på amatørernes verdensrangliste er ældre end hende selv, og golfverden har da også for længst fået øjnene op for den yderst talentfulde dansker, som har masser af topresultater og har vundet EM-guld med pigelandsholdet og EM-bronze med damelandsholdet. For 14 dage siden blev hun nummer 12 på selveste Augusta National ved Augusta National Women’s Amateur.

Hun skal nu koncentrere sig om sin gymnasieuddannelse og sin træning den næste måned, inden hun skal videre mod sommerens stærkest besatte amatørturneringer og formentlig også enkelte professionelle turneringer.

– Det her får mig ikke til at ændre mine planer, men det får mig til at drømme. Der findes jo stadig større amatørturneringer, siger hun.

Det kunne eksempelvis være The Women’s Amateur, US Women’s Amateur og det individuelle EM, hvor Amalie Leth-Nissen nu vil være blandt favoritterne, hver gang hun stiller op.

Hun fornemmer også selv, at hun har løftet sit i forvejen høje niveau mærkbart i 2022.

– Jeg kan godt mærke, at jeg har bygget gode lag på mit spil. Jeg gør ikke tingene anderledes, men bare bedre. Jeg har bedre fokus og er blevet bedre til at zoome ind på hvert enkelt slag. Jeg er også blevet bedre under pres, forklarer hun.

French International Lady Juniors Championship U21, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

Rasmus Højgaard fik 7 mio. kr. i Race to Dubai bonus

Med en 2. plads i DP World Tour sæsonfinalen blev Rasmus Højgaard også nr. 2 på Race to Dubai ranglisten, hvilket gav ham en...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk