Op til Magical Kenya Open presented by Absa dystede Erik van Rooyen mod Hosung Choi i Europa Tourens 14 Club Challenge.
Hosung Choi med sit særprægede sving og stil var med på en invitation, og han får flere og flere fans over hele verden.
På det 128 meter lange 2. hul på Karen CC, skulle de skiftevis ramme greenen så mange gange som muligt med alle 14 køller i bag’en. Når den ene havde brugt en given kølle, måtte den anden ikke bruge den samme.
De havde således syv slag hver, og da Erik van Rooyen som den første missede greenen med sit 8-jern, kunne Hosung Choi ikke bruge sit 8-jern. Er det lige efter alle er brugt, spilles tættest pinden med et valgfrit jern.
Hosung Choi slog sin driver, men bolden blev på teestedet
Hosung Choi er underholdende, men ikke en parodi, og formår her at slå sin driver uden bolden forlader teestedet!
Se hvordan det gik i videoen ovenfor.
I 2018 lavede Europa Touren også 14 Club Challenge. Vi har tidligere vist første episode med Pablo Larrazábal mod Mike Lorenzo-Vera og Padraig Harrington og Graeme McDowell, Lucas Bjerregaard mod Thorbjørn Olesen, Matthew Fitzpatrick mod Martin Kaymer, Thomas Pieters mod Peter Uihlein, James Morrison mod Chris Wood, Lee Westwood mod Danny Willett og Jon Rahm mod Rafa Cabrera Bello.