PopulærtLadies European Tour14-årig amatør vandt på LET i Thailand

14-årig amatør vandt på LET i Thailand

Den blot 14-årige Atthaya Thitikul fra Thailand vandt LET turneringen Ladies European Thailand Championship, hvor der ikke var danske deltagere.

Amatøren Atthaya Thitikul vandt i -5 foran Ana Menendez i -3. Menendez førte efter hver af de første tre runder, men blev overhalet da hun gik finalerunden i +3.

Whitney Hillier blev nr. 3 i -2, mens Leticia Ras-Anderica, Parinda Phokan og Amy Boulden delte 4. pladsen i -1.

Går glip af 45.000 €

Da Atthaya Thitikul fortsat er amatør får hun ikke førstepræmien på 45.000 €, som går til Ana Menendez på andenpladsen.

Den yngste vinder nogensinde på LET

Atthaya Thitikul var 14 år, 4 måneder og 19 dage, da hun søndag kunne løfte trofæet i turneringen på Phoenix Gold Golf & Country Club i Pattaya, Thailand.

Det gør hende til den yngste vinder på LET nogensinde. Hun havde sin debut på LET, hvor hun således vandt i første forsøg. Få dage efter sin 14 års fødselsdag i februar blev hun nr. 37 i LPGA turneringen Honda LPGA Thailand, som blev vundet af Amy Yang.

Lydia Ko var den hidtil yngste vinder

Frem til nu var den tidligere verdensetter Lydia Ko den hidtil yngste vinder på LET. Lydia Ko var 15 år, 9 måneder og 17 dage, da hun vandt New Zealand Open 2013.

Ladies European Thailand Championship, resultat

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ferie for Alle åbnet med stærke taler om tid, ansvar og oplevelser

Journalist Anders Agger og administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen talte begge til åbningen af Ferie for Alle 2025, hvor tid, personlige møder,...

Verdensranglisterne, 17. februar 2025

Med sin hidtil største sejr er svenske Ludvig Åberg nu nr. 4 i verden, og Maverick McNealy er nu blandt verdens 15 bedste. Hos...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk