PopulærtDP World Tour13 danskere på Second Stage af Tourskolen

13 danskere på Second Stage af Tourskolen

Fra på torsdag den 2. november spilles Second Stage af DP World Tourens Tourskole på fire baner i Spanien med 13 danskere i feltet. De 20 – 25 bedste på hver bane går videre til den afgørende Final Stage, hvor der spilles om DP World Tour kort.

DP World Tour Tourskolen består af tre stadier. Det er kun top-25 og lige i Final Stage, som får et Europa Tour kort, men Tourskolen er også en adgangsvej til et Challenge Tour kort. Final Stage spilles på Infinitum i Spanien fra den 10. – 15. november.

First Stage af Tourskolen begyndte i Australien og England, hvor der ikke var dansk deltagelse, og det var der heller ikke den anden uge i Belgien. I den tredje uge blev der spillet i Sverige og Østrig, hvor tre danskere var med, men ingen af dem gik videre. Heller ikke i den fjerde uge, hvor der blev spillet i Italien og England. 17 danskere var med på Royal Oak, hvoraf fem danskere gik videre til Second Stage, men den sidste uge i Frankrig var uden dansk deltagelse.

Nedenfor de 13 danskere med udvalgte profiler på de fire baner i Second Stage. Det er endnu uvist hvor mange der går videre fra hver bane, men det vil formentlig være et sted mellem 20 – 25 på hver bane, som går videre til Final Stage.

Fem danskere på Golf Las Pinaillas

Lucas Bjerregaard, Oliver Hundebøll, Christoffer Bring, Frederik Birkelund og Rasmus Neergaard-Petersen er med på Golf Las Pinaillas.

Blandt de øvrige velkendte navne kan nævnes Rikard Karlberg, David Horsey, Paul Dunne og Dominic Foss.

Golf Las Pinaillas, deltagerliste

Oliver Hundebøll – Foto: golfsupport.nl
To danskere på Desert Springs Resort

Peter Launer Bæk og Jacob Agerschou er eneste danskere på Desert Springs Resort.

Grégory Havret, Richard McEvoy, Alejandro Cañizares, Roope Kakko, Oliver Fisher, Ross McGowan, Romain Wattell og Kristoffer Reitan er blandt de velkendte profiler.

34-årige Kiradech Aphibarnrat fra Thailand, som har vundet fire gange på DP World Tour, stod tidligere på deltagerlisten, men som nr. 149 på Race to Dubai ranglisten er han kvalificeret til Final Stage.

Desert Springs Resort, deltagerliste

Peter Launer Bæk – Foto: golfsupport.nl
Ingen danskere på Isla Canela Links

Der er igen danskere på Isla Canela Links.

Her er Ricardo Santos, Gregory Bourdy, Julien Quesne, Joel Sjöholm, Gary Stal, Chris Paisley, Joakim Lagergren og Joël Stalter blandt de mere velkendte navne.

Den dobbelte DP World Tour vinder Renato Paratore har stået på deltagerlisten, men han blev nr. 148 på Race to Dubai ranglisten, så han er også kvalificeret til Final Stage.

Isla Canela Links, deltagerliste

Joel Sjöholm – Foto: golfsupport.nl
Seks danskere på Fontanals Golf Club

Morten Ørum Madsen, Martin Simonsen, Hamish Brown, Marcus Hansen, Jonathan Gøth-Rasmussen og Søren Broholt Lind er de syv danskere på Fontanals Golf Club.

Det er, med al respekt for spillerne, den af de fire turneringer, som har de færreste velkendte navne. Udover Morten Ørum Madsen er 46-årige David Dixon vist den eneste DP World Tour vinder i feltet, og Dixons sejr var den lille Saint-Omer Open 2008, som også var tællende til Challenge Touren. Du husker sikkert flere som bl.a. Tapio Pulkkanen, Benjamin Hebert og Wilco Nienaber.

John Axelsen stod tidligere på deltagerlisten, selvom han aldrig har været i fare for at slutte så langt tilbage på ranglisten, at han ikke ville være kvalificeret til Final Stage, hvis han røg ud af top-116 på ranglisten. Så de seneste uger har 13 været det højeste antal danskere på Second Stage, og sådan blev det.

Fontanals Golf Club, deltagerliste

Martin Simonsen – Foto: golfsupport.nl

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Ikke godkendt – Challenge Touren flyttes fra Nyborg til Bogense

Bogense Golfklub skal være vært for den den danske Challenge Tour turnering i 2025. Det skulle ellers have været i Sct. Knuds Golfklub, men deres...

Èt slags straf for langsomt spil i sin DP World Tour debut

Jacob Skov Olesen fik ikke ligefrem en drømmedebut på DP World Tour, da han fik ét slags straf for langsomt spil. Turneringen er afkortet...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk