Top-5 på Race to Dubai 2020 ranglisten får en samlet bonus på 1,25 mio. $, hvilket er noget mindre end 5 mio. $ sidste år.
Bonusbeløbet er sænket som følge af COVID-19, hvilket også gik hårdt ud over Emily K Pedersens bonus for at vinde Race to Costa del Sol på Ladies European Tour.
Selvom COVID-19 pandemien har ramt Europa Touren hårdt, så er det løbende lykkedes at tilføje nye turneringer. Efter genstarten af sæsonen i juni har præmiesummen været på 1 mio. € i de fleste turneringer, men det er positivt at man i den forlængede sæson når helt op på 38 Europa Tour turneringer. I sommer så det ud til at blive langt færre.
Rahm fik 2 mio. $ i bonus sidste år
I 2019 fik Jon Rahm en bonus på 2 mio. $ for at vinde sæsonfinalen DP World Tour Championship Dubai ud af den samlede bonus på 5 mio. $ til top-5 på ranglisten. I 2018 var der 5 mio. $ til top-10 på ranglisten.
Fortsat 3 mio. $ i førstepræmie
Som sidste år spilles der igen om 8 mio. $ i DP World Tour Championship Dubai, og det med en anderledes fordeling af præmiesummen, så der er 3 mio. $ til vinderen.
Nedenfor ses fordelingen af den 1,25 mio. $ store bonus i 2020. Bonusbeløbene tæller til Race to Dubai ranglisten, men ikke som indtjening på Career Money List
Viasat Golf og Viaplay sender direkte. Se ugens sendetider på 19hul.dk/tv.
DP World Tour Championship, Dubai – leaderboard
Race to Dubai | Bonus, US $ | DKK (Kurs: 6,24) |
1 | 500.000 | 3.120.204 |
2 | 300.000 | 1.872.122 |
3 | 200.000 | 1.245.081 |
4 | 150.000 | 936.061 |
5 | 100.000 | 624.040 |
I alt | 1.250.000 $ | ca. 7,8 mio. DKK |