Klubnyt1.450 danskere blev golfspillere i søndag

1.450 danskere blev golfspillere i søndag

Golfens Dag i søndags resulterede i, at omkring 1.450 personer meldte sig ind i en golfklub.

Det indikerer tilbagemeldinger fra 60 af de 134 deltagende golfklubber.

– Det er skønt, at vi nu får så mange nye ansigter ind i vores sport. Golfens Dag er altid en fantastisk anledning til at vise, at golf er en åben sport med masser af plads til nye spillere, siger Kim Uldahl, der er udviklingskonsulent i Dansk Golf Union.

Lidt flere klubber afviklede Golfens Dag end i 2022. Nye golfspillere strømmer ikke helt så automatisk til som under pandemiens golfboom. Derfor er golfklubber generelt mere opmærksomme på at rekruttere nye spillere.

– Golfens Dag har skaffet lige så mange nye golfspillere som sidste år. Men da flere klubber deltog i år, så har de deltagende klubber i snit fået lidt færre medlemmer end i 2022, siger Kim Uldahl.

Samlet har der været omkring 4.500 gæster landet over. Det betyder, at der har været 33 gæster per klub. Det er stort set identisk med sidste års tal.

Kim Uldahl fortæller, at der under de gennemsnitlige tal er klare forskelle på, hvordan klubberne har oplevet Golfens Dag og nogle har ikke fået det udbytte, de havde håbet på.

– Vi har haft nogle udfordringer med vores nationale markedsføringskampagne, og i Østdanmark var vejret i mod os, siger Kim Uldahl.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev - udsendes hver mandag

Når du har skrevet din e-mail adresse og trykket tilmeld, modtager du en e-mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet ved at trykke på linket i bunden af nyhedsbrevet eller sende en mail til info@19hul.dk. Vi passer på dine data - læs mere i vores persondatapolitik.

Relaterede artikler

Herrer: Penge- og pointranglister, uge 9 2026

På to uger er Casey Jarvis blevet dobbelt vinder på DP World Tour, da Investec South African Open Championship og kvalificerede sig til både...

Luke Donald skal være Ryder Cup kaptajn igen i 2027

48-årige Luke Donald har fået genvalg, da han er blevet valgt som europæiske Ryder Cup 2027 kaptajn på Adare Manor i Limerick, Irland. Ryder Cup...

De fem nyeste artikler på 19hul.dk